30 juni 2010

Gør internettet dig dummere?

Nicolas Carr skriver i et indlæg i The Wall Street Journal om, hvordan brugen af internettet gør menneskets viden mere overfladisk, og dermed gør mennesker dummere. Hvor den trykte bog ansporede til fordybelse, mener Carr, at internettet med dets brug af hypertekst, forvirrer læseren, og modarbejder enhver fordybelse:

“It is revealing, and distressing, to compare the cognitive effects of the Internet with those of an earlier information technology, the printed book. Whereas the Internet scatters our attention, the book focuses it. Unlike the screen, the page promotes contemplativeness."

Carr henviser i artiklen til en undersøgelse, hvor halvdelen af et hold studerende blev udstyret med computere med internetadgang i en lektion, mens den anden halvdel ikke fik stillet computere til rådighed. Den halvdel som ikke anvendte internettet, havde efterfølgende lettere ved at huske, hvad underviseren havde fortalt i lektionen.

Hvis en undervisning er rettet mod, at de studerende skal sidde tilbage med en ganske bestemt viden, kan Carr have ret i, at internettet kan være skadeligt for læringen. Internettet stiller en stor del af den globaliserede verdens kompleksitet til rådighed for de studerende, og det skaber forbindelser og links fra det emne der behandles i undervisningen til beslægtede emner, som andre har beskæftiget sig med, på tværs af tid og sted. I en undervisning, som forsøger at skåne de studerende for denne kompleksitet, kan de studerendes brug af internettet derfor nok være et problem - de studerende skal kun lære det, som deres underviser ønsker de skal lære, hverken mere eller mindre. Al anden viden, end den underviseren formidler, er irrelevant i denne form for undervisning.

Hvis man derimod ser undervisningsrummet som et sted hvor tanker og meninger mødes og udvikles, og hvor ny viden bliver til på baggrund af eksisterende viden, er internettet måske et gode for undervisningen. En undervisning skal ikke nødvendigvis fortrænge den kompleksitet, som præger det globaliserede samfund. I stedet bør man måske hente kompleksiteten ind i undervisningsrummet, og give de studerende redskaber og et fællesskab, som gør dem i stand til at bearbejde og forstå kompleksiteten. Den russiske litteraturteoretiker og filosof M. M. Bakhtin skrev i sin bog "Dostojevskijs Poetik" (1929):

”Det bør påpeges, at ud fra selve begrebet om den eneste sandhed kan man ingenlunde udlede nødvendigheden af én eneste bevidsthed. Man kan lige så vel antage og tænke sig, at en eneste sandhed kræver en mangfoldighed af bevidstheder, at den principielt ikke kan rummes inden for rammen af en eneste bevidsthed, at den så at sige i sit væsen er af en hændelses-karakter og fødes i et skæringspunkt mellem forskellige bevidstheder.”

Spørgsmålet er, om ikke internettet, måske især i dets Web 2.0 form, netop kan udgøre det skæringspunkt, hvori de mange bevidstheder mødes, så vi sammen bliver klogere på verden – også i undervisningen?

2 kommentarer:

  1. Interesant indlæg. Det er vist velkendt at mange undervisere føler sig udfordrede af computeren og Facebooks 'tilstedeværelse' i klasseværelset, men oftest skyldes det vel netop det, som Carr oplever: at computeren er tilstede, men bliver ikke indraget i undervisningen, og derfor bruger de studerende computeren til alt muligt andet, og undervisere vil nødigt bede dem om at lukke for computeren, da IT jo netop skal bruges i undervisningen, men underviserne er måske ikke klædt på til opgaven. - Jeg har skrevet et lille gæste-blogindlæg om at "få Facebook UD af klasseværelset" på Mads Gorm Larsen blog: http://bit.ly/cwEDGr

    SvarSlet
  2. Hej Kirsten.
    Tak for din kommentar. Du har nok ret i, at computernes og internettets potentialer ikke altid bliver udnyttet i undervisningen, fordi underviserne ikke er klædt på til opgaven.

    Jeg tror dog ikke altid underviseren SKAL styre brugen af computerne. Carr fokuserer udelukkende på den formelle læring, som et produkt af underviserens formidling af informationer. Mens de studerende sidder på nettet, og kigger på hjemmesider som indeholder informationer om relaterede emner, lytter de måske ikke i lige så høj grad til underviseren, som hvis computerne var slukkede, men de får en mængde andre informationer, som kan perspektivere og nuancere deres viden om emnet.

    Den uformelle læring som sker i den sammenhæng, tror jeg ikke underviseren kan styre 100 %. Istedet bør underviseren understøtte den, fx ved at anerkende de informationer de studerende bidrager med i undervisningen.

    SvarSlet